Paul Jensen
”Tæpper – for en hver pris.”

”Tæpper – for en hver pris.” er titlen på den udstilling, som væveren Paul Jensen fra Kunstnerhuset i Frederiksværk åbner i Galleri SPOT ligeledes i Frederiksværk. Ordene dækker over den kendsgerning, at Paul Jensen altid har været fascineret af det udtryk, som vi bruger til at dække vore gulvflader med. For ham drejer sagen sig om at fremstille et tæppe, som ikke tager pusten fra resten af hjemmets genstande, men som kan indpasse sig i stuens helhed uden, at man skal til at udskifte hele møblementet. Den japanske enkelhed er en del af inspirationen i tæppernes udtryk. Her drejer det sig om at skabe jordforbindelse, at få tankerne ned i fødderne, se hvad og hvor det er de bliver sat og på hvad. Temaet er klassiske figurer – kvadrater og rektangler og enkelte skrå linier. Materialevalget er sisal, hamp og høstbindegarn i de fleste af tæpperne. Plantefibre med deres egen særegne glans. Det blanke og det matte spiller op imod hinanden. Kun 2 af tæpperne er i uld.

En udstilling, der læner sig op af titlen – væveren kan ikke lade være.

Læs mere om Paul Jensen

Download brochure